Bæredygtig tøjvask

4 ting du skal kigge efter

Når du træffer miljøvenlige valg, gavner det både mennesker, planeten og din virksomhed. Derfor har vi som virksomheder og privatpersoner et fælles ansvar for at tage hensyn til miljøet gennem vores handlinger. At vælge bæredygtige produkter sikrer os alle en lysere fremtid. Og det er samtidig en forretningsmæssig fordel for din virksomhed/forening og dens omdømme.

Som ansvarlig for et in-house vaskeri i for eksempel en virksomhed, et hotel, et fitnesscenter – eller et fællesvaskeri – har du mulighed for at handle bæredygtigt: Ved at bruge miljøvenlige vaskemidler og ved at investere i effektive maskiner, der minimerer spild af vand, strøm og vaskemiddel.

Content-1

4 ting, du skal være opmærksom på, når du skal investere i en bæredygtig vaskeriløsning:

1

Større effektivitet og mindre spild

Moderne maskiner, som dem fra Electrolux Professional, bruger et minimum af strøm. Ved automatisk sæbedosering er de også indstillet til intelligent dosering af vaskemidlet. Dvs. de kun bruger præcis den mængde vaskemiddel, der svarer til vasketøjets vægt. Derudover bør du vælge et miljøcertificeret, koncentreret vaskemiddel. Se punkt 3

2

Vælg vaskemiddel, der forhindrer allergiske reaktioner

Ud over miljøfaktoren er der også en voksende global forekomst af astma og allergier. Omkring 1 million danskere har en eller anden form for allergi, og dette tal er stigende.

Mennesker med følsom hud bør vælge allergitestede produkter. Og her skal du være opmærksom på, om producentens påstande er sande og nøjagtige. Den bedste anbefaling er vælge et dermatologisk testet vaskemiddel med allergicertificering.

Unavngivet (1200 × 1200px) (500 × 250px) (1)

3

Kig efter miljømærkecertificering

Mens mange produkter hævder at være grønne, er Ecolabel og Svanemærket de eneste, to der med garanti er miljøvenlige produkter. Produkter med disse mærker er vurderet mht.  råmaterialevalg, produktionsproces, brug og dosering samt bortskaffelse og genbrug.

EU-miljømærket, der blev etableret i 1992, kaldes også EU-blomsten og er et af verdens mest anerkendte miljømærker. Det nordiske Svanemærke svarer til EU-miljømærket, men bruges kun til produkter, der markedsføres i de nordiske lande. Disse vaskemidler er også parfumefri, hvilket reducerer risikoen for allergiske reaktioner, som duftstoffer kan forårsage.

Læs mere om Electrolux Professionals svanemærkede vaskemidler

4

Vælg koncentreret vaskemiddel, som virker ved lave temperaturer

Lav dosering af vaskemiddel og vaske ved lavere vasketemperaturer gør vaskeprocessen grønnere.

Folk vasker i gennemsnit tøj tre gange om ugen ved en gennemsnitstemperatur på 41°C. Dog er flere og flere begyndt at vaske på 30°C – et velkomment skridt i kampen mod klimaændringer. Vaskecyklusser ved 30°C blev også fremmet af International Association for Soaps, Detergents and Maintenance Products (AISE), da de lancerede miljøinitiativet “I Prefer 30°C” i 2014.

Electrolux Professional anbefaler så vidt muligt vask ved 30°C med svanemærket vaskemiddel.

En god investering

Samlet set er investering i bæredygtige vaskeløsninger en klog forretningsbeslutning. Det signalerer til dine kunder eller beboere, at du er dedikeret til en bæredygtig forretningsstrategi, som resulterer i lavere energiomkostninger, miljø- og allergivenlige vaskemidler og mindre vandspild.

Læs mere om Electrolux Professionals indsats for bæredygtighed

Bæredygtig tøjvask 2023-01-19T14:55:04+00:00 Electrolux Professional