Bedst mulige vaskeresultater med automatisk sæbedosering
Med automatisk sæbedosering – Efficient Dosing System fra Electrolux Professional bliver din vaskeriløsning mere omkostningseffektiv end nogensinde.
Systemet giver dig fuld kontrol over vaskeprocessen og indebærer langt færre skader på tekstiler eller hudirritationer som forårsages af overdosering af vaskemidler.
Se guide til indkøb af maskiner til vaskeriet

Efficient Dosing System – det bedste vaskeresultat til laveste omkostninger
At kende det præcise vægt er afgørende
Vores Automatic Saving System (AS) udregner vægten på tøjet i maskinen inden vaskecyklussen starter.
Sådan fungerer Efficient Dosing System
Baseret på vaskens vægt og valgt vaskeprogram beregner og fordeler systemet den rette mængde vaskemiddel og vand. På den måde opnås maximal effektivitet og bedste vaskeresultat.
Statistik og kontrol af omkostninger
Systemet giver dig også adgang til vaskestatistik via USB-tilslutning og hjælper dig dermed til at få kontrol over dine omkostninger.

Hvad kan Efficient Dosing Systemet gøre for din virksomhed?
Guide til køb af maskiner i fællesvaskeri
Her er en tjekliste med det, du skal tænke på, når maskinerne i vaskeriet skal udskiftes – uanset om det er en enkel professionel vaskemaskine eller et komplet vaskeri.
1. El- og vandforbrug
Sørg for at få veldokumenterede beregninger af el- og vandforbruget – og de besparelser, I får ved udskiftning af de gamle maskiner. Selv en enkelt ny professionel vaskemaskine kan ofte spare sig selv hjem hurtigt. Electrolux Professional giver ”garanti for driftsbesparelser”. Hvad betyder det?
2. Centrifugeringsevne
En god centrifugeringsevne er særlig vigtig, hvis tøjet tørres i tørretumbler. På Electrolux Professionals Line 5000 eller Line 6000 vaskemaskiner kan brugeren trykke på en knap, hvis hun ønsker mere eller mindre restfugtighed i tøjet.
3. Specialprogrammer
Sørg for at de nye professionelle vaskemaskiner kan programmeres til brugernes behov. Skal der fx være kvikvask? Og desinfektionsprogram? Med Electrolux Professionals Line 5000 eller Line 6000 vaskemaskiner har I 55 programmer at vælge mellem.
4. Automatisk sæbedosering
Hvis I har pladsen til det, kan det klart anbefales: I undgår svineri på og omkring vaskemaskinerne. Og for meget vaskemiddel (som de fleste bruger) forurener miljøet unødigt og er skyld i allergi hos mange danskere. Hvad siger eksperterne?
5. Kapacitet
For mange eller for store maskiner er spild af energi og penge. For få eller små maskiner giver ventetid og utilfredse brugere. Spørg evt. jeres brugere, hvor tit de vasker, og om de tørrer tøj på tørresnor? Vi kan naturligvis også hjælpe dig med at definere jeres behov for professionelle vaskemaskiner og tumblere.
6. Bookingsystem
Et fællesvaskeri uden et digitalt bookingsystem er næsten utænkeligt i dag. Udover booking af vasketider så overvej, om I har behov for andre funktioner så som: Afregning over huslejen, booking af fællesrum, to-vejs-kommunikation, adgangskontrol, webbooking og en app til beboerne. Electrolux Professionals bookingsystem hedder ELS Vision.
7. Bortskaffelse af de gamle maskiner
Du skal sikre dig, at leverandøren tager jeres gamle maskiner retur, og at de ikke belaster miljøet. Bortskaffelse bør være med i prisen. Electrolux Professional fjerner jeres maskiner og sørger for, at alt, hvad der kan bruges, bliver genanvendt.
8. Kontant, finansiering, leasing eller brugerbetaling med OnE Demand?
Hvordan I vælger at betale de nye professionelle vaskerimaskiner afhænger af jeres økonomi og behov. Vi rådgiver jer gerne i at vælge den rigtige finansieringsform. Se mere om OnE Demand – pay-per-use løsning.
9. Serviceaftale
Med en serviceaftale får I større kontrol over vaskeriets udgifter til drift og vedligeholdelse. Og I undgår store dyre reparationer. Læs om de fire typer af serviceaftaler, som Electrolux Professional tilbyder.