Er du vores nye distriktschef for Vestdanmark?
Har du lyst til at blive en del af et velfungerende salgsteam og en international, markedsledende virksomhed – så har du nu chancen!
Du vil indgå i et team af engagerede distriktschefer, der varetager hver sit område på de tildelte kundegrupper. I samarbejde med Electrolux Professionals organisation, herunder særligt serviceteknikere og salgskoordinatorer, er distriktschefen ansvarlig for at drive og udvikle vores forretning inden for professionelle vaskeriløsninger. Kunderne er direktører, indkøbschefer, ejere samt brugere af vaskerimaskinerne både i den private og offentlige sektor, så det er vigtigt at du er i stand til at begå dig på alle niveauer.